Chapter 3 No.3

Der boede en Mand her ude ved Vind Skov, og han hed egentlig S?ren Tandholm. Af og til fik han en Arvepart, men det blev ikke kjendt paa ham, og han fik aldrig noget ud af det, for Pengene gik gj?rne overstyr for ham. Endelig havde han igjen faaet en Arvepart, og den skulde nu anvendes til Handelen, havde han bestemt. Men han kjendte ikke stort til dether Handelsv?sen, det gjorde derimod en Svoger, han havde nede paa Kasted Mark, der hed Johan, han kjendte Handelen til Gavns, og saa skulde de hj?lpes ad. De bestemte dem saa til at v?re Gaaseprangere, og de begav dem paa Rejse ned norden for Randers for at kj?be en Dr?ft Gj?s op.

Men da de kom til Randers, saa havde S?ren Tandholm kast hans Penge hen. Saa maatte de gaa tilbage igjen og finder dem ogsaa t?t ved Galten Pr?stegaard. ?Nu vil vi sali ikke l?ngere,? sagde S?ren, ?vi har kast Pengene hen én Gang og kan gj?re det igjen.?

De gaar saa ind i Galten Pr?stegaard for at spise en Bid Br?d. Pr?sten sp?rger dem om, hvad de var for nogle Handelsm?nd.

?Ja, vi er Gaaseprangere.?

?I véd vel ingen, der har fede Svin at s?lge,? siger Pr?sten. ?I kommer saa meget omkring.?

Jo, de vidste en Kj?bmand i Randers, der havde 24, og de var rigtig fede.

?Ja, det var jo rart, jeg fik det at vide,? siger Pr?sten, og han sender hans Avlskarl afsted til Randers for at kj?be de 6 bedste, Kj?bmanden havde.

Dem kommer han saa ogsaa med. Saa var der en gammel Prygl der nede i Byen, de kaldte Per Degn, han ringede Klokken Morgen og Aften, og ham bliver der sendt Bud efter, han skal komme og hj?lpe dem at faa dem slagtet, for han gik saadan og hjalp ved et og andet baade der og i Byen.

?Ja,? siger han Pr?sten, ?det er nu godt nok, men naar vi faar nu det mange Fl?sk, hvordan skal vi saa faa det saadan h?ngt op, at vi kan have det i Behold.?

?Ja vi kan h?nge det i Vavenset,? siger Per Degn, ?for saa kan a passe paa det, og se efter det Morgen og Aften, og saa kan I hente der oppe ved mig, naar I vil, og har Brug for det.?

Men det ene Svins Fl?sk beholdt de hjemme i Pr?stegaarden, og saa blev de andre h?ngt op efter Per Degns Raad. Han var jo ikke saa tosset, for han tog af og til en god Skank hjem og solgte til andre, hvem der vilde kj?be af ham.

Da Pr?sten var bleven f?rdig med det Svins Fl?sk, saa var Per Degn ogsaa bleven f?rdig med de andre fem, og for nu at komme fra det paa en god Maade saa kravler han en Aften op paa Taget af Vavenset og river nogle Tagsten ned. Da nu Pr?sten sender Bud efter det andet Svin, for de skulde have noget mere Fl?sk at bruge, saa foregiver han, at de er staallenes om Natten.

?Det var rart,? siger Pr?sten, ?ja, vi maa have noget mere,? og saa sender han hans Karl afsted efter 6 til af de bedste, de havde i Randers.

De kom ogsaa, og Per Degn blev hent, den Gang de skulde slagtes, for han skulde jo hj?lpe til med dether som s?dvanlig. ?De Svin skal ogsaa op i Vavenset og h?nge,? siger Pr?sten, ?lad os se, om de kan gaa den samme Vej.?

Pr?sten han havde en gammel Moder, og hun var bleven noget barnet, men havde lige godt faaet Mistanke til Per Degn, te han var noget Skyld i, de andre var bleven v?k, og saa begynder hun at sludre om, te en kunde jo da nok t?nke, det var Per Degn, der havde taget dem. Saa giver hun Pr?sten ind, hvordan han har at b?re sig ad. ?Du skal sige, at du skal til at g?re en Rejse til Kj?benhavn. Men saa skal du stoppe mig i en stor Kiste, du har, og saa skal den ned til Per Degn og staa, til du kommer hjem igjen fra Rejsen.?

Saa blev det da saadan, te hun kom i Kisten, og Pr?sten havde givet hende Br?d og Kj?d og Fl?sk og Ost med, for hun skulde jo ligge og leve godt. Saa bliver Kisten baaren ned til Per Degns at staa, og Per Degn han faar noget af det syvende Svin samlet hjem.

Men lige som han kommer med en god Skaldt og smider paa B?nken med de Ord: ?Her er nu et godt Stykke af Pr?stens det syvende Svin,? saa begynder den gamle at pr?ke op der inde i Kisten og sige: ?Ja, a kunde jo nok t?nke, te a beh?vede ikke at ligge her for at faa det at vide;? hun var som sagt noget barnet.

Men Per Degn stod netop t?t ved, og han h?rer, det sludrer der inde i Kisten. Saa tager han en Hammer og Tang og vil br?kke den for at se, hvordan det h?ngte sammen. Da laa denher gamle Kj?lling og gabte lige op opaa ham. Per Degn bliver arrig, og han tager en Kniv og skj?rer Munden ud til begge ?rer paa hende, og saa tager han den st?rste P?lse, der var i Kisten, og stopper ned i Halsen af hende, saa han kv?ler hende med det samme.

Den Gang Pr?sten han kommer nu hjem fra Kj?benhavn, saa vil han have Kisten hent hjem, og det sker ogsaa. Da de lukker Kisten op, og han ser den Elendighed, saa siger han: ?Aa Herregud, nu har det gamle Skind ikke kunnet se at bj?rge sig, den P?lse er skreden for langt ned i Halsen af hende og har kvold hende.?

Der kommer nu Bud efter Per Degn, om han vilde ikke komme op i Pr?stegaarden, Pr?sten han vilde snakke med ham. ?H?r, Peder,? siger han, ?kan du ikke faa min Moder bes?rget af Vejen en Aftenstund, saadan og saadan er det gaaet til, og jeg er kjed af at kaste Muld paa hende.?

?Jo, det kan a vel nok,? siger Per Degn, og han faar hende stoppet i en S?k, og saa rejser han af med hende. S?kken kyler han i en Krog inden D?ren ved sig selv, og om Natten tager han hende og b?rer hende op i Pr?stegaarden igjen. Nu havde de v?ret ved at brygge den Dag, og saa s?tter han hende paa Hovedet i Ukarret (det Kar, hvori ?llet staar og gj?res), og gaar nok saa frit hjem igjen.

Om Morgenen, da Pigerne de kommer ud og skal se til ?llet, da staar denher gamle Mo'r der, og Pigerne ind til Pr?sten og fort?ller ham den Elendighed. Han kommer ud og ser, hvordan hun staar der, og saa siger han: ?Aa Herregud, nu har hun v?ret t?rstig, og har ikke kunnet se at bj?rge sig, saa er hun plumpet i Karret. Gaa ned og hent os Per Degn.?

Han kommer, og Pr?sten siger til ham, aldrig snarere han ser ham: ?Hun er sku kommen igjen; du kommer til at skille mig ved hende endnu en Gang.?

?Ja, a kan jo nok faa hende af Vejen,? siger Per Degn, ?men der skal Penge til.?

Dem faar han ogsaa. Saa sp?nder han for Pr?stens Vogn og tager hans bedste Heste, og saa kj?rer han til Randers med hende. Der kj?rer han op ad én Gade og ned ad en anden og kj?rte, ligesom han vidste ikke, hvad han kj?rte efter. Imeldergodtid gj?r han Hold uden for en Skomagers Vinderer, og der sidder han paa Vognen og vinker og vinker ad Skomageren, han skal komme ud.

Ja, han kommer endelig, og saa var det da, te Per vilde have Maal af hans gamle Moder, hun skulde have et Par nye Sko nu paa hendes gamle Alder.

?Du kan v?rsgod og lade hende komme af,? siger Skomageren.

?Nej, det kan hun ikke, du kan nok tage Maal af hende paa Vognen.?

Saa maatte han ind efter hans Maal. Nu faldt det ham lidt ulejlig med at komme til Foden og faa Maal af den. ?Let din Fod,? siger han til hende.

?Du maa tale lidt h?jt til hende,? siger Per Degn, der sidder omme paa Forsm?kken, ?for hun er noget tungh?r.?

Skomageren blev vranten over det, te han kunde ikke ret komme afsted med at faa Maal opaa Foden, og saa tager han i den og giver et hurtigt Rip, te hun v?lter ned paa Stenbroen.

Saa begynder Per Degn at huje og skrige og tage paa og siger: ?Nu kan det v?re, hun har br?kket baade Arme og Ben, hvordan er det dog, du staar og b?rer dig ad med hende!? og han staar saa af og begynder at lette ved hende.

?Aa,? siger han, ?tu hun er jo d?d.?

?Hvis, hvis, ti stille,? siger Skomageren.

?Nej, a vil,? som han kunde bande, ?ikke tie, du har jo slaaet hende ihjel her paa Stedet.?

?Ti stille,? siger Skomageren, ?a vil give dig 500 Daler, hvis du vil tie.?

Dem fik han, og saa vender han hjem efter. Der gik jo Kr?mmere den Gang, og saa sidder der en Kr?mmer i Vejgr?ften og sover. Per Degn gj?r Holdt, staar af og tager Posen fra Kr?mmeren, gaar saa et Stykke hen og tager Krammet ud og vrider Kj?llingen i den i Stedet. Posen stiller han op paa sin Plads igjen og saa kj?rer han hjem med Heste og Vogn.

Pr?sten sp?rger strags om, hvor hans gamle Moder er bleven af, men Per Degn svarer blot: ?Ja, nu bliver hun nok henne.?

Det tr?ffet nu hverken v?rre end bedre, te den Kr?mmer kom fra Randers og gik efter Galten, og da han altid plejede at handle i Pr?stegaarden, saa vilde han jo ogsaa derind den Gang. Pigerne fik at se, te Kr?mmeren kom ude paa Vejen, og de ind og fort?ller Madammen dether. Nu havde Pr?sten lovet hende en ny Kjole, saa fage Kr?mmeren kom, og hun blev nu saa lykkelig og glad over den nye Kjole, hun skulde have.

Aldrig saa saare han kom ind, saa siger hun: ?Har du smukt Kjolet?j i Dag??

?Udm?rket,? siger Kr?mmeren.

Saa skal han jo til at l?se op for Posen. Nu var Kj?llingen sp?ndt saa haardt ned i den, te da han faar l?st op for den, saa r?kker hun op i en Fart med denher store Mund, og Kr?mmeren bliver saa forskr?kket, te han render ud fra baade Pose og Kj?p.

Pr?sten kommer jo strags til Stede, og da han faar ?je paa, hvordan det har sig, saa siger han: ?Da er det ogsaa str?ngt med det gamle Skind, nu maa de saa m?nd b?re hende hertil, for det hun ikke kan gaa. Rend hen og hent Per Degn!?

?Hun er kommen igjen,? siger Pr?sten, lige saa snart han kommer.

?Ja, a tvivlte paa det,? siger han, ?Pengene de slap for tidligt op.?

?Men véd du, hvad jeg tror,? siger Pr?sten, ?jeg maa hellere tage den gamle F?lhoppe og ride min Vej, det er vist den, hun vil hjem og se til, for den har v?ret i Gaarden i saa mange Aar, og hun holdt saa meget af den, saa kan hun da blive fri for at komme tiere.?

?Ja, det kan godt v?re,? siger Per Degn.

Nu havde hun haft F?l det samme Aar, det havde F?lhoppen, og saa tager Per en gammel B?sse og fik bunden ved Siden paa Kj?llingen, og saa fik han hende sat op paa F?llet og bunden fast paa den. Den Gang nu Pr?sten er kommen op at ride og kommen ud af Gaarden, saa l?ser Per Degn F?llet og lader det l?be bag efter. Det l?ngtes jo efter Moderen, og Moderen efter F?llet. ?get vil ikke vel fra Byen, det kronniede efter F?llet, og F?llet vil hen til Moderen. Der var saadan en Stenmur paa begge Sider af Vejen op imellem Pr?stegaarden og Kirken, og der kommer Pr?sten til at se sig tilbage.

?Uha,? siger han, ?der kommer hun og vil skyde mig.? Han basker jo paa det gamle ?g, og hun l?b jo, hvad hun kunde, men F?llet kunde ligevalle l?be st?rkere. Da han saa kommer om ved en stor Dam, saa var der ingen anden Udvej for ham end at ride derud, der troede han jo ikke, hun vovede at ride ud i. Men hun lige godt bag efter ham. Det gamle ?g kunde ikke holde ud at sv?mme med Pr?sten, og saa drond de begge to. F?llet kunde ikke sandse at sv?mme i Land, og den kunde da heller ikke b?re den gamle, saa hun blev der ude og hele Redeligheden blev der, og saa er den Historie forbi.

Niels Rask, Mundelstrup.

* * *